HJ-Have.dk – haveanlæg, skov- og parkservice

- Al slags flise- og anlægsarbejde udføres

   apr 22

Nyt firma med årtiers erfaring i have og anlæg

PRESSEMEDDELELSE:

Makkerparret Lars Johansen og Poul Hummeluhr har stiftet et fælles anpartsselskab og sætter nu særligt fokus på anlæg af haver og udenomsarealer

Med et vel overstået åbent hus-arrangement hos Nordisk Granit i Skive i weekenden har et nyt firma taget hul på, hvad der tegner til at blive en meget travl sæson inden for haveanlæg. Firmaet HJ Have & Anlæg ApS er navnet på det nye firma, der bygger på makkerparret Poul Hummeluhr og Lars Johansens mangeårige samarbejde i firmaet HJ Skov- og Parkservice I/S.

– Det var en flyvende start, og vi fik masser af nye kontakter, vi skal til at dyrke i de kommende uger, sammen med de mange bestillinger, vi allerede har på haveanlæg, belægningsarbejde og anlæg af udearealer i det hele taget, siger Poul Hummeluhr og Lars Johansen.

Lars Johansen og Poul Hummeluhr, HJ Have & Anlæg ApS

Lars Johansen og Poul Hummeluhr, HJ Have & Anlæg ApS

De nævnte arbejdsområder er, hvad deres firma har beskæftiget sig med siden 2004, og med navneskiftet og den nye firmakonstruktion ønsker Poul Hummeluhr og Lars Johansen at signalere et øget fokus på anlæg af private haver og større parkanlæg.

– Vi arbejder fortsat med større opgaver inden for beplantning og træfældning, men vi har valgt at koncentrere vore kræfter mod især det private havemarked. Vi udfører ikke haveservice som sådan, vi arbejder udelukkende med nyanlæg af græsplæner, færdig hæk, indkørsler, terassearealer og lignende, siger Poul Hummeluhr og Lars Johansen.

Firmaet har fast samarbejde med flere entreprenører og byggefirmaer, og HJ Have & Anlæg ApS står så for al udendørs anlæg og beplantning i forbindelse med nyopførelse eller renovering af enkeltboliger og større boligområder, såvel som store erhvervsbyggerier i hele Jylland.

Ideerne til den endelige udformning kan komme fra kunden selv, ellers laver HJ Have & Anlæg ApS et forslag til den komplette løsning.

You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. Both comments and pings are currently closed.